Borgerkørsel

Sådan fungerer Borgerkørsel

Nem transport til hverdagens behov

Har du brug for hjælp til at komme afsted? Med Borgerkørsel kan du nemt blive kørt af en af vores frivillige chauffører, når du skal klare hverdagens gøremål.

Ordningen er skabt for at gøre det let at komme omkring – også når den almindelige bus eller toget ikke passer med dine behov. Formålet er at give alle mulighed for at komme sikkert frem, uanset om turen går til indkøb, lægen eller en social aktivitet.

Hvem kan benytte Borgerkørsel?

For at benytte Borgerkørsel skal du have et Borgermedlemskab eller et Familiemedlemskab. Medlemskabet giver adgang til at booke ture og er med til at sikre en bæredygtig transportordning for lokalområdet.

Hvad kan du bruge Borgerkørsel til?

Du kan blandt andet bestille en tur til:

  • 🛒 Indkøb
  • 🩺 Læge, tandlæge eller behandling
  • 🚆 Transport til og fra tog
  • ☕ Besøg hos familie og venner
  • 🎭 Sociale aktiviteter og arrangementer

Der køres også til Lemvig og Ulfborg, hvis det ikke er muligt at benytte tog eller den offentlig transport.